Normalt ligger psykologsamtaler og medicin nok øverst i den psykiatriske værktøjskasse.
Men nu har Psykiatrisk Afdeling i Vejle fået en lidt anderledes behandling. Eller behandler.
For 25 år gamle og 400 kilo tunge Svølle kan nu også skrive terapihest på Psykiatrisk Afdeling på CV'et.
En gang om måneden besøger den afdelingen, så patienter med en lang række lidelser kan ae, fodre og ride for at få et afbræk fra hverdagen.
De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her
Sanseindtrykkene gør, at patienterne kommer mere ned i kroppen i stedet for i hovedet.
- Det er en kæmpe gave at se patienterne smile og se, hvad man vækker i dem. Måske får de nogle gamle minder frem. Jeg ved godt, de er meget medicinerede, men de har stadig følelser i kroppen, og det er dem, vi arbejder med, siger Mai-Brit Nielsen.
Hun er uddannet psykoterapeut og hesteterapeut. Og igennem tiden har hun selv uddannet 60 hesteterapeuter.
Hun arbejder for virksomheden Hestekraften ved Give, hvor hun hjælper børn og voksne med forskellige lidelser og udfordringer til et bedre liv
Og nu altså også som frivillig hesteterapeut hos de psykiatriske patienter.
Jeg kan mærke det i hjertet og i maven
Med sig har hun sin makker Christina Dalsgård Lage, som er uddannet socialpædagog og hesteterapeut.
- Det giver patienterne ro, og de bliver glade. De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her, siger Christina Dalsgård Lage.
Sanser skal stimuleres
De samarbejder om at give patienterne nogle sanseindtryk, som de ikke er vant til.
En af de patienter, der bruger Svølle som et afbræk fra indlæggelsen inde bag murene, er Charlotte Frøsig.
- Jeg kan mærke, at jeg bliver roligere og får det lidt bedre. Jeg kan mærke det i hjertet og i maven. Jeg tror, der er mange, der har god gavn af det, siger Charlotte Frøsig.
Mai-Brit og Christina er ikke i tvivl, om at de gør en forskel.
Hvordan ved I, at det virker?
- Der er desværre ikke ret meget evidens i det her endnu. Men vi kan se i patienternes ansigter og på deres vejrtrækning, at vi gør en forskel, siger Mai-Brit Nielsen.
- Og så ved vi det, fordi vi kender det fra os selv. Dyr virker, når vi er sure eller kede af det, siger Christina Dalsgård Lage.
Hvad er dyreterapi?
Terapi med dyr betyder, at en terapeut bruger dyret til at behandle eksempelvis mennesker med fysiske eller psykiske lidelser og udfordringer.
Det kan eksempelvis være at mindske angst- og stresssymptomer, få børn med skoleværing til at tale om det, der er svært eller at træne mennesker med fysiske lidelser og udfordringer som manglende koordinationsevne og cerebral parese (tidligere kaldet spastisk lammelse).
Overordnet kaldes al terapi med hest hesteassisteret terapi - også ved psykiske lidelser. Fysisk træning med hest kaldes ridefysioterapi.
Flere og flere terapidyr
Og Svølle, Mai-Brit Nielsen og Christina Lage er langt fra de eneste.
Flere og flere mennesker uddannes til hesteterapeuter, og uddannelsesinstitutionen VIA udbyder nu også en formaliseret diplomuddannelse, som har fulde huse.
Dyr bliver i det hele taget brugt mere og mere. De mest almindelige terapidyr er hund og hest. Men der findes også eksempler på, at der bliver brugt alpakaer, lam, æsler.
Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter de har været sammen med Svølle
Flere steder i landsdelen findes der også virksomheder, der tilbyder "ridefysioterapi", der er godkendt som behandlingsform af Sundhedsstyrelsen og derfor kan betales af det offentlige.
Organisationen Danske Fysioterapeuter oplyser til TV SYD, at de har registreret 72 ridefysioterapeuter, hvor terapien i højere grad er fysisk.
Ro på nervesystemet
Idéen opstod, da Mai-Brit Nielsen så, at besøgshundene vandt Frivillighedsprisen 2022 i Region Syddanmark.
Hun tog kontakt, og interessen var gensidig.
Mai-Brit Nielsen understreger, at sessionerne ikke skal ses som egentlig behandling - det er blot et supplement.
Ikke desto mindre har det en effekt på patienterne.
- Vi ser nogle patienter, der er meget mere i ro, og det kan vi se på deres kropsholdning, deres måde at trække vejret på og måden, de bærer sig selv. Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter de har været sammen med Svølle, siger Julie Frost, der er ergoterapeut på Psykiatrisk Afdeling i Vejle.
Uddannelse i hesteterapi
Interessen for at lære at bruge heste i behandlinger af fysiske og mentale lidelser og udfordringer stiger.
I 2021 åbnede uddannelsesinstitutionen VIA i Aarhus en et-årig uddannelse til formålet, som de kalder 'hesteassisteret praksis'.
Foreløbigt har to årgange været igennem, og interessen har været overvældende, oplyser uddannelsen til TV SYD.
- På det første hold havde vi 30 studerende, før vi fik stoppet tilmeldingerne. Holdet blev fyldt på en uge. Det løb grassat. Vi havde ikke fået sat et loft på, fordi vi havde ikke troet, at der var så mange, der ville ind. Men det er jo bare dejligt, at interessen har været så stor, siger lektor på uddannelsen, Elsa Munch Carlsen.
De to årgange har været fyldt, og de arbejder på at udbygge uddannelsen.
Virker det?
Karen Thodberg er seniorforsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Hun forsker netop i, om dyr kan påvirke vores mentale helbred.
Selvom mange vil mene, at det er indlysende, at det er beroligende og udløser en masse rare stoffer i kroppen, så er det straks sværere at dokumentere.
- Der er nogle – ikke alle – undersøgelser, der viser, at kontakt til dyr kan sænke ens stressniveau. Forskning viser også, at hvis der er et dyr til stede, så kan det være lettere at komme i gang med at tale om svære ting. Men det afhænger altså af ens erfaringer og holdninger til de her dyr. Så hvis du er meget bange for hunde, så virker en hund formodentlig ikke beroligende, siger Karen Thodberg.
Forskellen på terapi- og besøgsdyr
Der er forskel på terapi- og besøgsdyr.
Besøgsdyr tilbyder adspredelse og nærvær. De besøger eksempelvis ældre eller psykisk syge, så personen kan lege, ae og fodre dyret. Det kræver ikke, at dyret er uddannet.
Terapidyr har et mere målrettet terapeutisk sigte - enten fysisk eller psykisk. Det kan være, at en person med handicap bedre kan lave fysiske øvelser med et dyr i nærheden, eller at en person med en psykisk lidelse oplever større tryghed med samværet med andre mennesker eller kan få et angstanfald dæmpet, hvis der er et dyr ved siden af. Ejeren er fagprofessionel i det terapeutiske arbejde. Det kræver, at dyret er uddannet.
Kilde: Karen Thodberg og Region Syddanmark
Hun mener, at Svølles besøg på Psykiatrisk Afdeling i Vejle er interessant. For Svølle er ikke bare en besøgshest, men en terapihest.
- Det er interessant, for det virker meget målrettet - det er ikke bare ren underholdning. Det lyder som om, at de er meget bevidste om, hvad det er for nogle virkemidler de bruger. Det er ikke bare: ”Det er hyggeligt”. De har et formål med Svølle, siger Karen Thodberg.
Hun er selv leder af forskningsprojektet 'Animal contact' under Trygfonden, som skal forsøge at dokumentere virkningen af dyreterapi. Hun forventer, at forskningsgruppen har resultater klar i 2024.
Hvis du er mere interesseret i emnet, kan du læse mere om Karen Thodbergs arbejde her.
