Vejle klar med flere penge til skoler og klima

Politikerne i Vejle er enige om budgettet for 2017, og her venter der flere penge til især folkeskolen og klimaforbedringer.

Et helt enigt byråd i Vejle indgik sent tirsdag aften budgetforlig, og ifølge borgmester Arne Sigtenbjerggaard er kommunen i den heldige situation, at der er penge til at løfte servicen på flere områder, skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

På folkeskoleområdet afsættes der 20 millioner kroner til et generelt fagligt løft. Samtidig er der fundet 11 millioner kroner til at løse pladsproblemer på Skovagerskolen og 5 millioner kroner til at udvide Bredsten-Gadbjerg Skole.

- Det har været vigtigt for os at styrke folkeskolen, som er et af vores vigtigste indsatsområder, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard i en kommentar til budgetforliget.

quote

Det har været vigtigt for os at styrke folkeskolen, som er et af vores vigtigste indsatsområder

Arne Sigtenbjerggaard, borgmester (V), Vejle

Politikerne har også fundet en pose penge, der skal gøre noget ved problemerne med oversvømmelser i Vejle. Politikerne er blevet enige om at afsætte 20 millioner kroner til klimaforbedringer i Østbyen og omkring Grejs Å.

Ialt er der blevet enighed om at fordele 340 millioner kroner ekstra over de kommende fire år.

Budgettet skal 2. behandles i Vejle Byråd den 5. oktober.

Se hele bugettet her.