TV der bevæger dig

Brand i vaskemaskine: Mand sparkede betjent

Politi og brandvæsen blev tirsdag aften kaldt til en brand i en villa i Rødekro. En mand ville ikke gøre, som politiet sagde, og blev anholdt.

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag aften ud til en brand i en villa i Rødekro. Foto: Local Eyes

En brand i en vaskemaskine fik tirsdag aften politi og brandvæsen til at rykke ud til en villabrand på Hærvejen i Rødekro. 

En mand, der kom forbi stedet, ville ikke gøre, som politiet sagde. 

Manden ønskede ikke at efterkomme politiets handlinger. Han sparkede en betjent over benet og forsøgte at bide ham.

Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

- Manden ønskede ikke at efterkomme politiets handlinger. Han sparkede en betjent over benet og forsøgte at bide ham, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD

Manden blev anholdt og har brugt natten i arresten. 

- Han bliver nu kørt til lokalpolitiet i Aabenraa, og så skal de arbejde videre med ham, siger vagtchef Bjørn Pedersen.