Golf: Sønderjyde på verdens 4. bedste hold

Golftalentet Marie Lund-Hansen fra Aabenraa har i weekenden været med til at sikre det danske hold en 4. plads ved VM i golf.

Verdensmesterskabet i golf for amatører er lige afviklet i Mexico, og det danske hold klarede sig  så godt, at det løb med en samlet 4. plads i turneringen.

- Holdet har været i centrum og alle spillere og kaptajn har budt fantastisk ind. Jeg er virkelig stolt af indsatsen siger landstræner Thomas Brønd Poulsen i en pressemeddelelse til TV SYD.

Med på det danske hold er det sønderjyske golftalent - den blot 20-årige Marie Lund-Hansen fra Aabenraa, der spiller i Sønderjyllands Golf Klub.

- Det er Maries første VM, og jeg ved ikke, om det kom lidt bag på hende, at hun blev udtaget, men hun har leveret en fantastisk indsats, og har været med til at bære holdet frem, siger elitechef i Dansk Golf Union, Claus Mølholm til TV SYD.

Og måske kom udvælgelsen bag på den unge golfspiller, men det er kun naturligt, at hun kom med til VM forklarer Claus Mølholm.

- Marie Lund-Hansen blev udvalgt til holdet, fordi hun i det seneste år har flyttet sig meget, og leveret fornuftige resultater hele året, siger Claus Mølholm til TV SYD

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.