Storkekamera ramt af lyn – kan være nede i flere dage

Storkene er set flyve rundt i området og har det tilsyneladende fint.

Storkekameraerne ved storkereden i Smedager blev fredag aften ramt af et lyn. Derfor er begge kameraer lige nu ude af drift.

- Det ser slemt ud, da meget af vores hardware er brændt af, forklarer Michael Michaelsen, tekniker ved TV SYD, som lørdag har været i Smedager for at udbedre skaderne. Det lykkedes dog ikke, da udstyret er for medtaget.

Umiddelbart kan det meste det defekte udstyr skiftes, uden at man skal op i masten tæt ved reden.

- Jeg håber, at vi kan få kameraerne op at køre igen i løbet af tirsdag.

Storkene har det fint

Selvom der fredag var et uvejr over storkereden, så ser det ikke ud til at have påvirket storkene Connie og Clyde. De blev lørdag set flyve rundt i området omkring reden. 

Michael Michaelsen spottede storkene tæt ved reden lørdag.
Michael Michaelsen spottede storkene tæt ved reden lørdag.
Foto: Michael Michaelsen, TV SYD