TV der bevæger dig

100 år gammelt tog kører ferieglade på tur i røg og damp

Torben Jørgensen og hans to sønner ser verden flyve forbi fra togets perron. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Karsten Skov er maskinmester til daglig - men i dag var han lokomotivfører på det veteranlokomotiv, der kørte mellem Vejle og Billund. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Dampen står om veterantoget, der fyres med stenkul. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Bagerst på vognene kan man komme udenfor - selv når toget kører. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Også billetterne bliver solgt og klippet på gammeldags facon. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Toget fyres med stenkul - og der er godt varmt i førerhuset. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

1 af 6

Søndag kunne togtosser, barnlige sjæle og andet godtfolk komme på tur med et 101 år gammelt damplokomotiv.

Karsten Skov startede i går eftermiddags med at fyre op i det gamle damplokomotiv fra 1916, der søndag forlader perronen på Vejle station med kurs mod Jelling.

- Det er ikke bare at dreje på en nøgle. Vi startede i går kl. 15.00 med at fyre op, og vi har sovet her i nat, fortæller Karsten Skov, der nu står i lokomotivets førerhus og sørger for, at lokomotivet kører som det skal. Der er godt varmt, for ved siden af ham er en af de andre togentusiaster i gang med at skovle stenkul ind i lokomotivets ovn.

- Det sjoveste, det er, når det går op ad bakke, griner han. 

Inde i togets vogne går togføreren rundt og tjekker billetter. Det foregår også på gammeldags maner med en blok og en hulmaskine. Til stor begejstring for både små og store passagerer. 

- Vi kan købe en billet - i toget - som man kan vise til konduktøren - det synes børnene er sjovt. Og så er det hyggeligt med en snert af historie, siger Anders Mathiesen, der er ude at køre i damplokomotiv med sin hustru og sine børn.

På togets perron står Torben Jørgensen med det ene af sine to børn og ser træerne fare forbi toget. Han har selv kørt med veterantog som barn, og nu skal hans børn også prøve. 

- Min søn har autisme, og han går meget op i teknik, så han ville også rigtig gerne med ud og køre i dag, råber Torben Jørgensen, for at man skal kunne høre hans stemme over støjen fra damplokomotivet foran.

Udover at man kan gå ud på togets lille perron og mærke vinden i håret, er der også en anden fordel ved at køre med damplokomotiv fremfor nutidens tog.

- Vi brækker jo ikke sådan ned, som de moderne tog gør, siger lokomotivfører Karsten Skov med et glimt i øjet.

Hvis nogen skulle have fået lyst til en tur med veterantog, så kan det nås endnu. Der kører gamle tog på banen hver søndag i hele juli måned og frem til d. 6. august.

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp