TV der bevæger dig

100-årig får sit ønske opfyldt: Et faldskærmsudspring

02:37

TV2 Bornholms indslag fra Karl Christensens faldskærmsudspring for 10 år siden.

Karl Christensen under sit første udspring - for ti år siden på Bornholm Foto: TV2 Bornholm

Karl Christensen: 100 år i dag. Foto: privatfoto

Karl Christensen holdt åbent hus i Markedsrestauranten i Brørup

Karl Christensen foran sin røde Fiat 500. Han har stadig kørekort og kører jævnligt Foto: Privat-foto

Fra turen i racerbil på Jyllands-Ringen. Foto: Kim Gram

Karl Christensen bliver hjulpet op i racerbilen. TV SYD indslag fra sidste sommer. Foto: Kim Gram

1 af 7

Karl Christensen fra Brørup har torsdag fejret sin 100 års fødselsdag. Og han får sit store ønske opfyldt: Så om ti dage skal han for anden gang springe i faldskærm.

Karl Christensen bor alene i et rækkehus i Brørup og klarer sig selv. Og den runde dag har han arrangeret med et åbent hus i Markedsrestaurationen i Brørup.

- Vi har talt op, og der har indtil nu været 98 forbi, fortæller Henriette Bruus Runge fra festen til TV SYD. Og han har holdt tale, og det har været en rigtig god dag.

Karl Christensen har selv ønsket faldskærmsudspringet. Ved denne artikel kan du se, hvordan det gik, da han fik sit første udspring på sin 90 års færdselsdag.

Det foregik på Bornholm. Faktisk havde han allerede til sin 80 års førdselsdag ønsket et udspring, men fik det ikke.

I indslaget fra TV 2 Bornholm følger vi forberedelserne og er med under springet. Se klippet og nyd den livskraftige fødselars oplevelse.

TV SYD lavede sidste sommer et andet indslag med Karl Christensen. Nemlig da han på Jyllands-Ringen fik lov at køre i en racerbil.

- Nu ved jeg da, at jeg ikke skal være racerkører, sagde den da 99-årige Karl Christensen til TV SYD.

Du kan også se indslaget fra sidste sommer.

Vil gerne i Hvem vil være Millionær

Karl Christensen har stadig kørekort og kører i sin lille smarte Fiat 500. Han er uddannet mekaniker og har haft eget værksted i Brørup i en menneskealder.

En gang om ugen spiller han kort, han læser bøger, løser kryds-og-tværs og træner på det lokale plejehjem.

Hans sidste store ønsker er at deltage i ”Hvem vil være Millionær”.

Og måske går det i opfyldelse.

- Jeg har – uden hans vidende – udfyldt en formular til udsendelsen. Det kunne være den bedste og største overraskelse at give til ham, siger Henriette Bruus Runge.

 

02:41

TV SYDs indslag om Karl Christensen, der kørte racerbil som 99-årig

Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden