TV der bevæger dig

18-årig mand fra Lunderskov efterlyses

Christian Dalgaard Samuelsen Foto: Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 18-årige Christian Dalgaard Samuelsen fra Lunderskov.

Den 18-årige Christian Dalgaard Samuelsen fra Lunderskov efterlyses af Sydøstjyllands Politi. Han er sidst set af familien mandag morgen klokken 5.45, hvor han tog af sted mod arbejde. Den unge mand mødte dog aldrig op på arbejdet, hvilket ifølge familien er usædvanligt.

Omkring klokken 6.30 blev der hævet kontanter på Christian Dalgaard Samuelsens dankort, og omkring to timer senere blev der købt en billet på Lunderskov station, som blev betalt med den 18-åriges dankort.

- Vi har ikke mange spor at gå efter i dag. Derfor opfordrer vi borgere, der har set eller talt med Christian Dalgaard Samuelsen i tiden siden i går morges til at kontakte politiet på 114. Desuden må borgerne meget gerne være opmærksomme og holde øje med skure og udhuse, siger politikommissær Carsten Dichmann fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Christian Dalgaard Samuelsen er en mand, og han beskrives som 187 cm. høj, 78 kg., almindelig af bygning, brune øjne og brunt, kort hår. Han har ar i højre side af ansigtet efter akne. Han var formentligt iført en sort vinterjakke med hvidt for, sorte cowboybukser og grå Nike-sko med blå kanter, da han forlod hjemmet mandag morgen. Om halsen bar han en halskæde med en medaljon og en sort læderkæde med et sølvkors.

Har man oplysninger i sagen eller har man set Christian Dalgaard Samuelsen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114.

 

Christian Dalgaard Samuelsen Foto: Sydøstjyllands Politi

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden