TV der bevæger dig

20 ekvipager dyster i æstetik og hestevognskørsel

20 ekvipager i konkurrence Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Hestevognene skal konkurrere i tre discipliner ved dagens stævne ved Schackenborg Slot

Der bliver dystet i æstetik og præcisionskørsel i Møgeltønder og omegn i dag, når tyve traditionelle ekvipager mødes til konkurrence i traditionel kørsel med hestevogn.

Ved traditionel kørsel dyster man i historiske vogne, men det er ikke nok at vognen fremstår traditionel. Det hele skal passe sammen, og derfor må kusken og passagerens tøj passe til stilen, mens hestene og deres seletøj samtidig skal matche vognen.

- Vi holder fanen højt for den gamle, traditionelle kørekultur, fortæller Hans Christian Holm, der er arrangør af dagens konkurrence.

Dagens tyve ekvipager skal igennem tre discipliner i dagens konkurrence:

  1. En præsentation af hestevognen, hvor dens æstetik og sikkerhed bedømmes af dommerne
  2. En køretur gennem byen, hvor ekvipagens evne til at køre i åbent landskab testes
  3. Præcisionskørsel, som foregår på bane foran Schackenborg Slot.

- Det er et meget socialt arrangement, hvor vi ikke er benhårde kombattanter, men gode venner hele vejen igennem. Man kan sige, at det er en meget blid konkurrence, siger Hans Christian Holm.

Er man interesseret i at se de mange hestevogne, er de at finde i og omkring Schackenborg Slot det meste af lørdagen. Man kan også være heldig at møde dem på køreturen i Møgeltønder eller omegn.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App