TV der bevæger dig

25-årig mand fra Lunderskov efterlyst

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 25 årige Daniel Junker Sørensen fra Lunderskov.

Sydøstjyllands Politi efterlyser en 25-årig mand fra Lunderskov, der forlod sit hjem onsdag eftermiddag. Han beskrives som cirka 190 centimeter høj, almindelig af bygning og mørkt hår. Han var iført en grå/mørk striktrøje og jakke, mørke kondisko med hvid sål - og medbragte en sort sportstaske.

Daniel Junker Sørensen lider af epilepsi, hvorfor Sydøstjyllands Politi frygter, at han kan være ramt af et anfald.

- Med baggrund i hans sygdom tager vi selvfølgelig situationen meget alvorlig, siger vagtchef Hans Hoffensetz til TV SYD.

Da han forlod sit hjem, tog han formentlig med tog fra Lunderskov til Vejle, oplyser vagtchefen. Han kan ifølge politiet have søgt mod området Bredsten/Jelling.

Hvis man har oplysninger i sagen - eller hvis man har set Daniel Junker Sørensen - kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114.

SENESTE: Sydøstjyllands Politi oplyser lørdag morgen, at den 25-årige mand endnu ikke er fundet. Politiet har heller ikke modtaget henvendelser fra nogen, der kunne hjælpe med at finde manden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden