25-årig mand varetægtsfængslet efter skudepisode i Toftlund

En 25-årig mand fra Toftlund blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for at have affyret et skud torsdag aften mod en kvinde, der intetanende gik rundt i sit hus i Toftlund.

En 25-årig mand fra Toftlund blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for at have affyret et skud torsdag aften mod en kvinde, der intetanende gik rundt i sit hus i Toftlund.

Den 25-årige  blev fredag aften anholdt ved Vejen efter, at politiet havde fået et politiet fik et tip fra en borger.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 25-årige i fire uger til den 29. september, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han erkendte det faktiske forløb om skud-episoden - men der var tale om et vådeskud, mente den 25-årige.

- Vi har fundet tre stjålne våben hos den anholdte - to jagtgeværer og en riffel, oplyser vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kort før klokken 20,30 torsdag aften blev der affyret skud mod en ejendom på Østergade i Toftlund, hvor en kvindelig beboer blev forskrækket af et højt brag. Det viste sig at være en kugle, der gik igennem vinduet på ejendommen og ramte en væg uden at skade nogen personer fysisk.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.