TV der bevæger dig

32-årig køber lager med soveposer til "Langben" og hans venner

00:49

Nikolai Isaksen deler soveposer ud til de, som sover udenfor i den kolde januar-nat. Her tager "Langben" imod soveposer og telte. Video: Peter Elgaard, TV SYD

En 32-årig mand fik i weekenden en spontan idé om at hjælpe mennesker uden tag over hovedet. Mandag blev ord til handling - og glæde.

Vejrudsigten byder de kommende dage på minusgrader, og så bliver det hundekoldt at sove udenfor.

Jeg synes, det gav rigtig god mening at hjælpe de mennesker, der er udsatte og ikke har de samme muligheder for et godt liv som os andre.

Nikolai Isaksen, Kolding

Men på grund af 32-årige Nikolai Isaksen bliver nætterne lidt varmere for en række mennesker, der bor på gaden.

Han har investeret i et restlager af soveposer, liggeunderlag og telte, og mandag afleverede han alle tingene, så de kan komme videre til mennesker, der har brug for det.

- Jeg synes, det gav rigtig god mening at hjælpe de mennesker, der er udsatte og ikke har de samme muligheder for et godt liv som os andre, siger han til TV SYD.

Nikolai Isaksen deler soveposer ud til de, som sover undenfor i den kolde januar-nat. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

- Det er smukt

Via Facebook kom Nikolai Isaksen i weekenden i kontakt med landevejsridderen Nick, der for tiden opholder sig i Kolding. Og Nick ville gerne tage imod soveposer og telte.

- Jeg kender flere, som har brug for det, fortæller Nick, der allerede har nogle bestemte landevejsriddere i kikkerten i såvel Kolding som Fredericia og Aalborg.

Han er imponeret over Nikolai Isaksens initiativ.

- Jeg synes, det er herligt, hvad Nikolai har gjort. Det er smukt, siger Nick, der på landevejen går under øgenavnet “Langben”.

Alle soveposer, liggeunderlag, telte og lommelygter er nu i Nicks besiddelse. Og inden længe giver han tingene videre til de rette mennesker, lover han.

- Det virker som om, det er de rigtige mennesker, vi har fundet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at "Langben" får fordelt tingene de rigtige steder, siger han.

Nikolai Isaksen deler soveposer ud til de, som sover undenfor i den kolde januar-nat. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Massiv opbakning

Nikolai Isaksen driver egen klinik i Helligkorsgade i Kolding, og fra vinduet på sin arbejdsplads ser han dagligt de mennesker, han nu prøver at hjælpe. Det har været med til at inspirere ham til at købe restlageret og derefter lave et opslag på Facebook, hvor han lørdag skrev:

Det er virkeligt blevet koldt!

Og især for dem som bor på gaden. Jeg har fyldt bilen med soveposer, liggeunderlag og telte. Har brug for hjælp til at formidle det ud til nogen, som virkelig trænger i Kolding og omegn.

Opslaget havde mandag eftermiddag over 1.000 likes, 160 kommentarer og tæt på 400 delinger. Nogle af dem fra de hjemløse selv.

- På relativt få dage er det lykkes mig at lave et opslag, der har været med til at sprede budskabet, fortæller Nikolai Isaksen, der bor i Vissenbjerg på Fyn, men har valgt at hjælpe i Kolding, hvor arbejder.

Nikolai Isaksen deler soveposer ud til de, som sover undenfor i den kolde januar-nat. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Hellere hjemløse end festivalgængere

Han mener, det er vigtigt at lægge ressourcerne det rigtige sted.

- Jeg vil bare gerne være med til at gøre en forskel der, hvor der er brug for det. Og hellere bruge soveposerne til hjemløse om vinteren end til folk, der tager på festival om sommeren, siger Nikolai Isaksen, der er overrasket over den store opmærksom fra omverdenen.

- Jeg gør det, fordi jeg så en mulighed for at gøre en forskel. Jeg tror, det er vigtigt at gribe chancen, når den er der, siger han.

- At få mennesker til at blomste giver mening

Nikolai Isaksen har de seneste syv år arbejdet med omsorgssvigtede unge på institutioner.

- Det falder mig meget naturligt at hjælpe andre. Det at få mennesker, der ikke har haft de bedste forudsætninger, til at blomstre, giver mig mening, siger Nikolai.

- Mit mål om at hjælpe nogle af dem, som fryser ude på gaden, er nået. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at vi har gjort med det her, siger han.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu