75-årig kvinde indhentede tyv på cykel og erobrede taske tilbage

En 75-årig kvinde handlede resolut, da en ung mand stjal hendes taske, mens hun kom cyklende i Sønderborg. Hun kørte efter tyven på sin cykel og erobrede tasken tilbage.

Den 75-årige kvinde kom søndag eftermiddag cyklende på Hjortevej i Sønderborg, da en en ung mand på knallert stjal hendes taske og tog flugten på knallert.

Resolut satte den den bestjålne kvinde efter tyven, der blev så befippet, at han kørte ind i en sort bil, der kom forbi. Derved kunne kvinden indhente tyven og erobre tasken tilbage, mens tyven løb bort.

- Vi vil gerne i kontakt med bilisten i den sorte bil, der formentlig er en Ford, og høre, hvad han har set. Den unge røver beskrives som udenlandsk udseende, 175 cm. høj og 18 til 20 år med helt kortklippet hår i siderne og med en bred hanekam, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

 

Vi har måttet fjerne en kommentar til artiklen, fordi den var upassende. Vi opfordrer til, at man holder en sober tone i debatten.

Med venlig hilsen

Lars Feldthaus, TV SYD.