TV der bevæger dig

79-årig knallertkører væltede ned ad skrænt

Den 79-årige mand slog hul i hovedet og blev kørt på sygehuset efter sit styrt. Foto: Brand & Redning Sønderjylland

En ældre mand kørte galt på sin elknallert og styrtede tre meter ned af en skråning. Manden er nu på sygehuset.

Beredskabet måtte lørdag eftermiddag rykke ud til en 79-årig mand, der var styrtet tre meter ned ad en skråning på en cykelsti i Haderslev. 

Manden kørte på sin trehjulede elknallert ad en nyetableret cykelsti på Lodsvej i Haderslev, da han vælter.

- Vi ved ikke, hvordan der sker. Måske får han et ildebefindende. Men i hvert fald vælter han tre meter ned af en skråning, siger Syd- og Sønderjyllands Politis vagtchef, Bjørn Pedersen, til TV SYD.

Vagtchefen er ikke klar over, hvor stejl skrænten er, men slår fast, at det ikke går lodret ned. Han ved ikke, hvorvidt der er afskærmning mellem cykelsti og skråning. 

Den 79-årige mand var ved bevidsthed, da beredskabet nåede frem. Han havde slået hul i hovedet og blev sendt på sygehuset. Politiet ved ikke, hvordan hans tilstand ellers er. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden