AC Horsens trak Vejle i pokalen

Det blev de røde mod de gule, da der i dag blev trukket lod til kvartfinalerne af landspokalturneringen

Det står klart, da der ved middagstid i dag skulle sættes navne på deltagerne i de fire kvartfinaler af DBU pokalen, der spilles den 3-5. december.

AC Horsens har på deres vej til kvartfinalen mødt Thisted, Randers FC og Nordvest FC- som de slog 4-0 i sidste uge. AC Horsens, der rykkede ned fra Superligaen sidste år, ligger efter 15 runder af NordicBetligaen nummer to.

26 kilometer syd på og et point efter Horsens ligger Vejle. Vejle indtrådte i pokalen i første runde og har indtil videre mødt Varde, Holluf-Pile og Næstved, inden de i sidste uge via en pragtkamp mod superligaholdet fra FC Vestsjælland spillede sig i kvartfinalen i pokalen.

Det bliver Horsens der kommer til at lægge græs til lokalopgøret.