TV der bevæger dig

112

Mistænkeligt dødsfald i Vojens: Sigtet mand løsladt efter grundlovsforhør

Sigtelsen mod en ældre mand i forbindelse med et dødsfald på et plejehjem i Vojens lyder på manddrab.

Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Opdatering: Grundlovsforhøret er nu slut. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at den sigtede er blevet løsladt af dommeren, som ikke mente, der var grundlag for fængsling. Manden er forsat sigtet i sagen.

Den ældre mand, der er sigtet i sagen om en kvindes død på Plejecenter Bregnbjerglunden i Vojens, er sigtet for manddrab. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han er sigtet efter straffelovens paragrat 237: "Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid."

Læs også Ældre mand sigtet efter mistænkeligt dødsfald på plejehjem

Den 85-årige kvinde blev fundet død mandag aften omkring klokken 21.00. Politiet opfattede dødsfaldet som mistænkeligt, og derfor igangsatte politiet en efterforskning i sagen. Efterforskningen har altså ledt til sigtelse af den ældre mand, der ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har tilknytning til plejehjemmet i Vojens. 

Grundlovsforhøret, der vil foregå i retten i Sønderborg, vil formentlig begynde klokken 18.00.