Fantastiske Fællesskaber: Afstemningen er slut - vinderen afsløres torsdag

Nu er det afgjort hvilket af de 10 Fantastiske Fællesskaber i Syd- og Sønderjylland, som kan se frem til at modtage 50.000 kroner og deltage i landsfinalen.

Afstemningen til den regionale del af Fantastiske Fællesskaber sluttede søndag aften til midnat. Dermed er det nu afgjort, hvem af de ti deltagende fælleskaber i Syd- og Sønderjylland, som har vundet afstemningskonkurrencen om at være det mest fantastiske fællesskab. 

TV SYD offentliggør sin regionale vinder af Fantastiske Fællesskaber 2018 på torsdag d. 27. september i TV SYDs udsendelse kl. 19.30.

Du kan allerede fra klokken 19.00 på TV SYD+ følge med i optakten til kåringen. Her sender vi direkte fra Askov Højskole, hvor alle nominerede deltagere i Fantastiske Fællesskab 2018 er med som gæster og spændt venter på at høre, om de er vinderen. 

Udover at modtage 50.000 kroner går vinderfællesskabet videre til landsfinalen. Her dyster alle regionale vindere fra de otte TV 2-regioner om at vinde yderligere 100.000 kroner.

Du kan stemme til landsfinalen fra mandag d. 15. oktober, og vinderen offentliggøres under den nationale prisoverrækkelse, som afholdes på Kulturværftet i Helsingør lørdag d. 3. november.

Vær med til at hylde fællesskaber sammen med TV 2-regionerne, Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.