TV der bevæger dig

Ambulancerne kan bedre finde vej

Region Syddanmark har købt nye gps'er for 12 millioner til 135 ambulancer.

Region Syddanmark har netop installeret nye gps'er i samtlige 135 ambulancer i landsdelen. Opdateringen betyder, at ambulancerne bedre kan finde vej - og hurtigere.

Regionen ejer det navigationsudstyr, som sidder i ambulancerne. Det nuværende system stammer helt tilbage til 90'erne - og der har været fatale fejl igennem årene.

- Systemet er gammelt og kort-materialet ikke opdateret, siger præhospital-leder i Region Syddanmark, Torsten Lang-Jensen til TV SYD. Det nye system, som koster regionen 12 mio. kr., giver mulighed for at sende flere oplysninger til ambulancerne på vej til ulykkesstederne.

Genveje

Det nye system er mere pålideligt. Det baseres nemlig ikke kun på mobil-nettet, men bruger også det nye SINE-radiosystem (Sikkerhedsnettet).

Lukkede veje, omkørsler og mangelfulde adresser har hidtil været et problem for udrykningskøretøjerne. Det nye system har mere detaljerede kort, så ambulnceførerne hurtigt og præcist kan orientere.

Kortet indeholder også veje, som er lukket for normal trafik - men giver ambulancen mulighed for at skyde genvej. Samtidig får vagtcentralen mulighed for at sende helt aktuelle trafikmeldinger til bilerne.

Kortere respons

- Allerede på nuværende tidspunkt opererer vi i Region Syddanmark med en gennemsnitlig responstid på knap otte minutter, fra der bliver ringet efter en ambulance til den er fremme. Det nye udstyr vil bidrage til, at ambulancerne kommer endnu hurtigere frem.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden