Anden påsk´dau vå der præ´ken o synnejysk

2. påskedag betyder kirkegang for mange. I Notmark Kirke på Als var der i dag flere kirkegængere end til påskegudstjenesten i går, der blev nemlig prædiket på sønderjysk, og det er populært.

To til tre gange om året er prædiken på sønderjysk i Notmark Kirke i Augustenborg på AlsDet er præst Malene Freksen, som er vokset op på Sydals, der holder gudstjenesterne.

quote

Der var et ønske om at gøre det på sønderjysk, og så har vi prøvet det

Malene Freksen, præst, Notmark Kirke, Augustenborg

Hun gør meget ud af at tale synderjysk så tydeligt, så alle kan forstå det. Det er kun selve prædikenen, der holdes på alsisk eller sønderjysk.

- Der var et ønske om at gøre det på sønderjysk, og så har vi prøvet det, fortæller Malene Freksen.

De sønderjyske gudstjenester i Notmark Kirke samler rigtigt mange mennesker. Til dagens gudstjeneste kom der omkring 120 kirkegængere, og flere af deltagerne kom udensogns fra. Det var flere end der kom til påskegudstjenesten i går.

I gennemsnit kommer der 75 til gudstjenester i Notmark på Als, og her er de sønderjyske gudstjester med til at trække tallet op, da de er meget populære.

quote

Det gælder om at komme tidligt, for der er rift om de gode pladser, når der er specielle gudstjenester

Karin Jensen, kirkegænger, Nordals

Et af de trofaste sognebørn er Karin Jensen fra Fynshav. Hun glæder sig til at komme i kirke, når der er gudstjenester på sønderjysk som i dag.

- Det gælder om at komme tidligt, for der er rift om de gode pladser, når der er specielle gudstjenester, siger Karin Jensen.

Det kræver særlig tilladelse fra biskoppen, når der skal holdes anderledes gudstjenester som de sønderjyske gudstjenester.