TV der bevæger dig

Ankenævn: Ulovligt at tage dagpenge

John Bondebjerg, 3F i Kolding, glæder sig over, at Kolding Kommune har stoppet ulovlig praksis.

Ankenævn: En håndfuld borgere i Kolding har mistet deres dagpenge på ulovlig vis, fordi kommunens samarbejdspartner har frataget dem dagpengene.

Mindst en håndfuld borgere i Kolding Kommune har mistet deres sygedagpenge på et ulovligt og ugyldigt grundlag. Det slår Beskæftigelsesankenævnet fast i en række afgørelser, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Borgerne er blevet frataget deres sygedagpenge af Kolding Kommunes faste samarbejdspartner, firmaet Falck Jobservice, som er en del af Falck-koncernen.

Men en privat aktør må ikke træffe myndighedsafgørelser på vegne af en kommune, erklærer ankenævnet.

Kolding Kommune er ikke enig i nævnets afgørelser og har klaget til Ankestyrelsen.

- Vi mener stadig, at vi har håndteret sagerne fuldstændig korrekt, siger Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune.

Randers Kommune er i gang med at genoptage omkring 125 borgeres sager om sygedagpenge. I disse sager har de to private firmaer truffet afgørelserne for kommunen, skriver nyhedsbrevet.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App