TV der bevæger dig

Arbejdstilsynet tjekker byggepladser

02:20

Her i Vejen døde en 18-årig lærling efter en faldulykke.

1 af 2

Byggepladser over hele landet får i dag uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Det er den første af to aktioner.

Hvert år sker der mange alvorlige faldulykker i forbindelse med arbejde i højderne - for eksempel på tage og stilladser - og derfor gennemfører Arbejdstilsynet torsdag en stor landsdækkende sikkerhedsaktion på byggepladserne.

- Vi ser desværre alt for ofte, at man tager for let på forebyggelsen, og så er det altså, at ulykkerne sker. Derfor vil vi under aktionen i dag slå hårdt ned på sløseri med sikkerheden, siger kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen, Arbejdstilsynet.

Torsdagens aktion er den første i en dobbeltaktion, hvor Arbejdstilsynet allerede nu varsler, at man snart vil komme igen.

- Der er en del pladser, hvor man tilsyneladende har glemt alt, hvad vi har sagt, så snart vi er gået fra pladsen igen. Det er selvfølgelig uacceptabelt, og derfor siger vi allerede nu, at de byggepladser, der har alvorlige problemer med sikkerheden i dag, kan regne med snart at modtage et nyt besøg, siger Jens Skovgaard Lauritsen.

Arbejdstilsynet tjekker også andre ting, som for eksempel forholdene for den udenlandske arbejdskraft samt instruktion og oplæring af nyansatte.

I 2010 blev der anmeldt 4522 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Otte mennesker mistede livet som følge af en arbejdsulykke i branchen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu