TV der bevæger dig

Automat-kup tager livet af lille købmand

Foto: Google Street View

1 af 6

Et kup, hvor hæveautomaten blev fyldt med gas, tager nu indirekte livet af Min Købmand i Sommersted. De to indehavere, Kirsten Toft og Linda Tarp, har indgivet konkursbegæring.

- Vi regner ikke med at åbne igen. Men om den bliver solgt til nogle andre, ved vi ikke. Det er rimelig træls. Det er vores livsstil, der er væk, siger Linda Toft til JydskeVestkysten.

Ved automatkuppet forsøgte gerningsmændene formentlig at sprænge automaten ud af muren ved at pumpe gas ind og antænde det.

Det lykkedes, og automaten blev trukket ud af muren.

Men ved kuppet skete omfattende skader på købmandsbutikken. Hjørnet, hvor automaten sad, skulle bygges op igen, og der var skader på lofter og vægge. Al elektronik og en del inventar blev også ødelagt.

- Men det er trukket ud med forsikringen, så de må finde ud af det med dem, der overtager, siger hun til JydskeVestkysten.

Linda Tarp og Kirsten Toft har drevet købmandsbutikken i snart 33 år. Tidligere var det en Spar-butik, men de senere år har det været Min Købmand.

Parret har forsøgt at sælge butikken, og der har været et par interesserede, men de sprang fra.

- Jeg håber for byen, at der er nogen, som vil overtage. Også for de ældre, som bare tog rollatoren for at få en snak, siger købmændene til avisen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden