TV der bevæger dig

BBC sætter Lego House på liste over bedste bygninger i 2017

Lego House er kommet på BBCs liste over de bedste bygninger i 2017. Foto: Lego

Foto: John Melin, TV SYD

1 af 2

Lego House er kommet med på BBCs liste over verdens smukkeste nye bygninger i 2017.

Det nye Lego House i Billund er kommet med på BBCs liste over verdens mest fantastiske nye bygninger i 2017. Øverst på listen faktisk. Selvom listen ikke er prioriteret, så er det kantede legohus øverst på listen, når man besøger BBCs hjemmeside.

Forfatteren Jonathan Glancy er ingen tilfældig anmelder, men har anmeldt arkitektur i over 20 år for anerkendte medier som The Guardian, The Independent og altså nu BBC.

I artiklen om Lego House skriver han at huset "virkelig ser ud som om, det er bygget af gigantiske legoklodser."

- Og hvorfor ikke, fortsætter han i BBCs artikel. - Legoland ligger lige ved siden af, og den danske arkitekt Bjarke Ingels tegnestue BIG har skabt sig et navn ved at bygge modige, stærkt udtryksfulde bygninger, der giver perfekt mening i sammenhæng med et farverigt lego besøgscenter, der kan udforskes på kunstnerisk, legesyg vis.

Lego House er i artiklen kommet i selskab med blandt andet Elbphilharmonie i Hamborg, et modemuseum i Marrakech, en lufthavn i Napoli og et bibliotek i Tianjin i  Kina. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden