TV der bevæger dig

Begrænset olieudslip ved Sønderborg Havn

Beredskabet ved Sønderborg er mandag aften i gang med at håndtere et olieudslip ved havnen.

Beredskabet i Sønderborg fik mandag eftermiddag travlt, da der blev observeret et olieudslip ved Sønderborg Havn.
Olieudslippet er dog næppe til fare for omgivelserne.

- Så vidt jeg kan forstå på indsatslederen dernede, så er der tale om et begrænset olieudslip. Der ligger en tynd oliefilm på et område fra Sønderborg Lystbådehavn og ud mod Alssundbroen, fortæller politiets kommunikationsmedarbejder Helle Lundberg.
 
Olien vurderes at dække et område af vandet på i omegnen af 65 hektar, hvilket svarer til knap 100 fodboldbaner.
- Men det vurderes ikke at være til fare for hverken dyreliv, for miljø eller for noget inde på land, fortæller Helle Lundberg.

Det lokale beredskab arbejder nu på at få kontrol med olieudslippet, som formentlig stammer fra et skib.

- De har lagt nogle flydespærringer ud, og så regner de med at kunne inddæmme olien, fortæller Helle Lundberg.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu