TV der bevæger dig

Billund og Vejen bytter plads på hitliste over erhvervsvenlighed

00:41

Borgmester Ib Kristensen (V) kan glæde sig over førstepladsen i Dansk Byggeris 2017-opgørelse over erhvervsvenlighed. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Borgmester Ib Kristensen (V) kan glæde sig over førstepladsen i Dansk Byggeris 2017-opgørelse over erhvervsvenlighed.

1 af 2

Billund er den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark i 2017 efterfulgt af Vejen Kommune på andenpladsen. Det er Dansk Byggeri, der tirsdag offentliggør virksomhedernes vurdering af landets kommuner.

Billund er rykket én plads op fra en andenplads i sidste års analyse. Kommunen var også den mest erhvervsvenlige kommune i 2014. Det er samtidig en kommune, som konsekvent har været blandt kommunerne med det bedste erhvervsklima.
På andenpladsen kommer Vejen Kommune, som var sidste års vinder. 

  Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Dansk Byggeri har indsamlet data på 31 forskellige parametre for, hvordan det er at drive virksomhed i kommunerne landet over.

Aabenraa Kommune er blandt højdespringerne på listen og er nu nr. 9 mod nr. 41 sidste år. Vejle er på en 13.-plads mod nr. 25 i 2016, mens Tønder er avanceret til 15.-pladsen fra nr. 20.

Haderslev og Sønderborg, der sidste år var placeret i bunden, er begge gået mange pladser frem. Haderslev er nr. 41 mod nr. 70, og Sønderborg er gået fra en plads som nr. 80 til nr. 50 i år.

Ud over Dansk Byggeri opgør Dansk Industri også hvert år kommunernes erhvervsvenlighed. Dansk Industris undersøgelse kommer efter sommerferien.

Her kan du se, hvor godt de syd- og sønderjyske kommuner placerer sig på årets liste over erhvervsvenlighed:

1. kolonne = placering på samlet liste (sidste års placering)

1 (2)Billund
2 (1)Vejen
9 (41) Aabenraa
13 (25)Vejle
15 (20)Tønder
23 (36)Horsens
24 (37)Hedensted
30 (26)Varde
31 (18)Kolding
34 (49)Esbjerg
41 (70)Haderslev
50 (80)Sønderborg
54 (68)Fredericia
94 (48)Fanø

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu