TV der bevæger dig

Børnehjemsbørn på drømmeferie - i Kolding

Børnene bor på Kolding Friskole, der har udlånt skolens lokaler til Beredskabsstyrelsen. Foto: Kim Gram, TV SYD

Børnehjemsleder Agnieszka Stanczyk (i den stribede tshirt) mener, der er stor forskel på børneopdragelsen i Polen og i Danmark. Foto: Kim Gram, TV SYD

Børn i alle aldre er med på sommerlejr i Kolding. Foto: Kim Gram, TV SYD

Foto: Kim Gram, TV SYD

Foto: Kim Gram, TV SYD

1 af 5

Ordet drømmeferie får måske en til at tænke på tropiske strande. Men for 29 polske børnehjemsbørn er Kolding stedet for en rigtig drømmeferie.

De har oplevet forfærdelige ting. Seksuelt misbrug, omsorgssvigt eller forældre med alkoholproblemer.

Til hverdag bor de på et børnehjem i byen Katohowitcse i Polen, men siden d. 4 juli har de været på ferie i Kolding, og haft oplevelser, der hører en rigtig drømmeferie til, når man er barn.

De har været i Legoland, de har badet i Slotsøbadet, besøgt en brandstation, surfet, bowlet og spist på McDonalds. I i den kommende uge skal de spille fodboldgolf, køre i gocart, i legeland og holde diskotek, før de igen rejser hjem til Polen på lørdag.

Det er 24. år i træk at Beredskabsstyrelsen inviterer polske børnehjemsbørn på sommerlejr i Danmark.

Med sig har børnene pædagoger og lederen fra børnehjemmet i Polen. Børnehjemsleder Agniezka Stanczyk, mener det gør en stor forskel for børnene at komme to uger til Kolding i sommerferien.

- Hvis vi var hjemme i Polen ville det kun være en del af børnene fra børnehjemmene, der ville komme med på tur, og turene ville ligge indenfor  det nærmeste område fra børnehjemmet. De ville højest komme 10 kilometer væk hjemmefra på grund af økonomiske begrænsninger, siger Agniezka Stanczyk til TV SYD.

For en af lærerne fra børnehjemmet, Iza Drabik, er lejren i Danmark en inspiration.

- Jeg har arbejdet som pædagog og lærer i de sidste ti år, og for mig, som er pædagog og lærer, er det er nyt syn på, hvordan man kan arbejde med børn. Der er helt sikkert en stor forskel på opdragelsen her i Danmark og hjemme i Polen, siger Iza Drabik.

Hun mener sagtens, hun kan tage noget med hjem fra sommerlejren i Kolding.

- At man går ud over de vandte rammer og giver børnene tryghed og frihed til at søge deres egne veje, mens man guider dem i den rigtige retning. Det vil jeg tager med i min undervisning, siger hun til TV SYD.

Turen går hjem til Katohowitcse igen på lørdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden