TV der bevæger dig

Borgere: Slagteri lugter vammelt

00:36

1 af 2

En gruppe borgere har tabt tålmodigheden og klager nu til miljøstyrelsen over lugtgener fra slagteriet SB Pork i Brørup.

- Det seneste halvandet til to år har lugtgenerne været rimeligt slemme, og det er derfor vi nu har taget kontakt til Miljøstyrelsen. Det er ikke en lugt, som i en svinestald. Det er en sødelig vammel lugt. I sommer lugtede det flere dage i træk, siger borgernes talsmand, Troels Ballisager til JydskeVestkysten.

Borgerne har aftalt med Miljøstyrelsen, at de skal slå alarm, når slagteriet lugter. Det gjorde de derfor fredag.

- Der er lugtgener, når lastbilerne med svinetransporterne ankommer til slagteriet, og der holder en lang kø af lastbiler. Vi er blevet lovet, at der maksimalt må holde to lastbiler i kø, men i fredags var der 11 lastbiler i kø. Hvis bare slagteriet kan overholde miljøkravene, har vi ikke noget imod slagteriet, siger Troels Ballisager fra borgergruppen.

En anden kilde til lugtgenerne kommer fra tankvogne med slagteriaffald. Slagteriet er dog i gang med nogle initiativer til at gøre lugtgenerne mindre fra disse tankvognstransporter. SB Porks tiltag forventes at være færdig i uge 42. Det vil sige i den kommende uge.

Slagteriets økonomichef, Jesper Jensen, ønsker ikke at udtale sig om sagen til TV SYD.

 

Fakta om SB Pork:

SB Pork A/S er ejet af det tyske selskab Tönnies Group.
Koncernen har lokket danske svineproducenter over til sig med en høj
notering.

Slagteriet er i dag landets tredjestørste, og antallet af slagtninger steg
med 25 procent sidste år. De høje omkostninger har dog også givet et
underskud på 23,7 millioner kroner i 2013. Det skyldes dog også, at
udgifter til løn steg med 30 procent.

SB Pork har tabt i alt 170 mio. kr. på de sidste fire års drift.
En ny administrerende direktør, Torben Sønnichsen, skal sørge for en
restruktureringen af slagteriet.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden