TV der bevæger dig

Borgmester: Filmstøtte gav os stor opmærksomhed

Så er der turistture rundt i 1940ernes Haderslev Foto: Bardur Michaelsen

Filmen "9. April" fik halvanden million kroner af Haderslev kommune - og gav til gengæld byen medieopmærksomhed og borgerne stolthed

 

Haderslev kommune støttede filmen "9. april" med 1,5 millioner kroner. Fik de pengene hjem igen? 

- Nu drejer det her sig jo om markedsføring, så vi har ingen konkrete beviser på det, siger borgmester i Haderslev Kommune, H.P. Geil til TV SYD. 

 

Men han er helt overbevist om, at støtten var alle pengene værd. Alene antallet af biografgængere, der har set filmen - og dermed Haderslev - på lærredet: Cirka 10.000 besøgende i den lokale biograf Kosmorama og 250.000 i Danmark. 

- Efterfølgende fik vi mange turister til byen, der ville se det "rigtige" Haderslev. Mange tog med på vores byvandringer og var overraskede over, at den by de så i filmen faktisk eksisterede og ikke var en filmkulisse, siger borgmesteren. 

 

Han understreger, at filmen også medvirkede til noget helt andet: En stolthed over at bo i Haderslev. 

- Nogle gange kan vi få en negativ reaktion fra borgerne, når vi støtter kulturelle initiativer med bemærkninger som for eksempel "de penge kunne bruges bedre til hjemmehjælp", men den slags bemærkninger fik vi ingen af efter filmen blev vist, siger byens borgmester.  

 

 

 

H.P. Geil har bestemt ikke fortrudt den økonomisk støtte - tværtimod - selv om han medgiver, at der ikke var nogen nagelfast garanti for om filmen blev en succes. Men med "9. april" kom byen i medierne og i folks bevidsthed, og han forstår fuldt ud hans borgmester-kollega Erik Buhl i Varde kommune, hvor man har støttet filmen "Under sandet" med 600.000 kr. 

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden