Den tyske regerings beslutning om at indføre vejskat vækker ikke begejstring blandt flere borgmestre.
- Jeg er overbevidst om, at den tyske vejskat kommer til at ødelægge erhvervslivet og den normale dagligdag i grænseregionen, siger således Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, til Flensborg Avis.
Også Aabenraas borgmester Thomas Andresen er træt af det:
- Det hurtige smut over grænsen for enten at deltage i et kulturelt arrangement, tage på shoppingtur eller for at besøge venner og bekendte, den såkaldte lille grænsetrafik, får en ny forhindring, efter at vi i årevis har prøvet på at nedlægge barrierer og forhindringer, siger han til Flensborg Avis.
Og Egon Fræhr, borgmester i Vejen (varighed 31 sek.):