TV der bevæger dig

To brødre er iværksættere: De dyrker og sælger kartofler i stor stil

I 2016 begyndte de to brødre, Andreas og Kristoffer, med at dyrke kartofler på et lille stykke jord.Nu sælger de et tons om året. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Kristoffer og Andreas er 13 og 15 år og allerede iværksættere. De avler og sælger kartofler i stor stil i Fjelstrup ved Haderslev.

I 2016 begyndte de to brødre, Andreas og Kristoffer Kliver, med at dyrke kartofler på et lille stykke jord - og nu sælger de et tons kartofler om året, som de dyrker i et hjørne af deres fars marker.

Kartoflerne sælges fra en vejbod på Nordskovvej lidt uden for Fjelstrup ved Haderslev under firmanavnet Nordskov Kartofler, ligesom en Facebookside hjælper på salget.

Det var egentlig en drøm om en lille køkkenhave, der udviklede sig til kartoffelavl for de to brødre - og som nu optager meget af deres fritid.

De ordner det hele selv - lige fra indkøb af læggekartofler til at få dem til at spire, lægge dem og hyppe kartoffelrækkerne før de skal tages op, sorteres og sælges. 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden