TV der bevæger dig

Bryder loven i jagt på social-bedragere

Bjarne Hastrup.

Fanø og Varde kommuner bryder loven, når de jagter pensionister for at afsløre potentielle bedragere.

F.eks. beder de om at udlevere navn og cpr-nummer på en eventuel samlever, og dermed bliver den enlige pensionist bedt om at krænke samleverens retssikkerhed. Man må nemlig ifølge lovgivningen slet ikke udlevere andres cpr-numre.

Fanø og Varde har også rundsendt breve til alle enlige pensionister og bedt dem om at erklære sig "reelt enlige", hvis de fortsat skal modtage tillæg som enlige over pensionen.

- Men ifølge lovgivningen skal kommunerne give borgerne en frist på tre måneder, så svarfristen på 14 dage er alt for kort, siger direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen.

- Kommunen kan i øvrigt ikke kræve, at pensionisten selv skal tage stilling til, om man opfylder kriterierne for at være reelt enlig. Det er kommunen, der skal lave den vurdering ud fra de oplysninger, som de får fra borgeren, siger Bjarne Hastrup.

- Jeg tror bestemt ikke, at kommunerne bevidst overtræder lovgivningen. Men reglerne på området for reelt enlige er ganske enkelt så indviklede og forvirrende, så hverken kommunerne eller borgerne ved, hvordan de skal reagere, siger Bjarne Hastrup.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden