Campus klar: 2000 studerende rykker ind

Torsdag rykker omkring 2000 studerende ind på Syddansk Universitets nye Campus i Kolding.

Medarbejderne er allerede rykket ind, og på torsdag er det så de studerendes tur til at indtage SDU?s nye campus i Kolding.

Knap 2000 heltidsstuderende får deres jævnlige gang i bygningen, og årets studiestart adskiller sig fra tidligere år ved, at omgivelserne er nye for alle ? uanset om man lige er blevet optaget på sit studium eller er erfaren studerende med flere semestre på bagen.

- Vi opretter en særlig reception i den store atriumgård, hvor de studerende kan få hjælp i den første uges tid, indtil de er blevet fortrolige med forholdene og selv kan finde det, de søger, siger campusleder Per Krogh Hansen.