TV der bevæger dig

Chokeret over Sundhedsstyrelsen

Overlæge, dr.med Henrik Hey, Vejle, er chokeret over Sundhedsstyrelsen "konservative anbefalinger"

D-vitamin forebygger mange sygdomme, viser international forskning.

Salget af D-vitamin eksploderede, da resultatet af undersøgelsen fra Vejle blev kendt sidste år.

Sundhedstyrelsen anbefaler 7,5 mikrogram, Eu foreslår 38 mikrogram og amerikanerne mener, vi skal have 50 mikrogram - hver dag.

1 af 4

Sundhedsstyrelsen vil ikke anbefale, at danskerne spiser ekstra D-vitamin. Nye anbefalinger chokerer Vejle-lægen Henrik Hey, som netop har vist, at 45 pct. af danskerne mangler D-vitamin.

Hans undersøgelse af 65.000 blodprøver har tilsyneladende slet ikke haft effekt i Sundhedsstyrelsen. Styrelsens anbefalinger siger, at danskere, der spiser efter de officielle kostråd og spiser 200-300 gram fisk om ugen IKKE har brug for ekstra D-vitamin.

Forebygger sygdomme

Henrik Hey anbefalede, bl.a. i TV SYD, at folk indtager 25-50 mikrogram D-vitamin dagligt. Det kan være med til at forebygge en lang række sygdomme.

- Undersøgelsen viser, at hvis man optimerer D-vitaminet, vil man nedbringe antallet af nye cancertilfælde med 30 procent. Det svarer til 16 procent af sundhedsudgifterne - i Danmarks tilfælde en besparelse på 23 milliarder kroner, alene på cancer og så komme alle de andre sygdomme til, fortæller Henrik Hey.

Kan ikke spise sig til nok D-vitamin

Han er oprørt over Sundhedsstyrelsens "konservative anbefalinger".

- F.eks. tager Sundhedsstyrelsens læge slet ikke højde for, at varme - både fra pande eller grill - ødelægger D-vitaminet i fisk. Nye undersøgelser viser, at man kun får en trediedel af den mængde D-vitamin, man regnede med, fra fødevarer. Man kan altså ikke spise sig til nok D-vitamin, selv om man følger Sundhedsstyrelsen råd, siger han til TV SYD.

Han har gjort op, at hvis man skal spise sig til den lave dosis D-vitamin, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så skal man indtage 9 liter mælk, 3,8 kg kylling, syv æg og 30 gram laks - hver dag!

Spørgsmål til minister

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V),Ribe, vil spørge sundhedsminister Bertel Haarder, om han er enig i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger. De er f.eks. kun en fjerdedel af, hvad EU anbefaler og en femtedel af de amerikanske forskrifter.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden