Computerspil for 8000 kr. i russerpose

To unge polakker blev onsdag pågrebet i Bilka i Vejle. De havde stjålet computerspil for 8000 kr., som de havde taget med gennem kasserne i en såkaldt russerpose.

De to polakker fremstilles i dag i grundlovsforhør og forventes udvist af landet.

De to butikstyve havde lavet en russerpose i en kasse. Den var foret med staniol for at sætte butikkens tyverialarmer ud af drift.

Men de to polakker var blevet spottet af en butikdetektiv, som fulgte efter dem og sørgede for, at tyvene blev pågrebet og overgivet til politiet.