Danmark har brug for unge som disse

To 18-årige har startet eget firma. Med succes.

De er kommet flyvende fra start, de to unge mænd bag firmaet Creative Sight.

I fritiden flyver de begge modelflyvning på højt plan, og det var der, de fik idéen:

Vi bygger en modelhelikopter og monterer et kamera på den. Så kan vi filme ejendomme og virksomheder fra oven.

Det viste sig at være en god idé: Creative Sight har allerede flere kunder.

Erhvervsgymnasiet i Grindsted har hjulpet de unge iværksættere igang. Det samme har Billund Erhvervsfremme.