Danmarks bedste ost? Den kommer fra Varde!

En ost fra det lille biodynamiske gårdmejeri Kristiansminde ved Varde har vundet Fødevareprisen.

Osten hedder Hodde Kristian.

- De har været gode til at fortælle og forklare, hvad og hvorfor de laver osten, sagde Tina Scheftelowitz, der blandt andet har udgivet kogebøgerne Suveræne salater.

Det skriver Landbrugs Avisen.

Hun var dommer sammen med Trine Krebs, der er husholdningslærer, og Henrik Nielsen, indehaver gourmetrestauranten SuRi i Holbæk.

- Vinderen i dag har en lille smule mere kant. De har vist, at det betaler sig at gøre det ordentligt, fordi det kan man smage, sagde Henrik Nielsen ved prisoverrækkelsen.

Hodde Kristian har tidligere vundet en international pris: Bioacaseusprisen - kåret som den bedste mellemhårde ost i alderen 4-8 måneder i hele Europa.

Kristiansminde-ostene er biodynamiske håndværksoste, fremstillet af biodynamisk hø-mælk, lavet af biodynamisk mælk fra køer, der ikke fodres med ensilage. En stor del af køernes foder er frisk græs og hø.

Kristiansminde gårdmejeri