TV der bevæger dig

Danske og tyske vindmøller skaber støj-gener for borgere

Til venstre er de danske vindmøller, og til højre er der tyske vindmøller. Foto: Jakob Schiødt-Pedersen

I Bølå er borgerne trætte af i alt 33 vindmøller både syd og nord for grænsen. Vindmøllerne støjer nemlig.

Helt på den dansk-tyske grænse ved Tinglev ligger Bølå. Her er der syd for grænsen dukket 17 kæmpevindmøller op. På den danske side er der i forvejen 16 vindmøller. Både de danske og tyske vindmøller er fuldt lovlige, men den samlede støj fra vindmøllerne overskrider grænsen for, hvor meget vindmøller må larme.

01:02

Hør Martin Mathiesen fortælle hvilke gener de danske og tyske vindmøller giver borgerne i Bølå

Luk video

- Havde vindmøllerne ikke været der, så havde det været en fornøjelse at bo her. Det giver jo meget støj, fortæller Martin Mathiesen, der er en af de berørte borgere fra Bølå.

Når flere vindmøller står samlet opstår der ressonans og dermed kan vindmøllerne komme til at larme mere end hvis de bare stod enkeltvis. Og derfor vil beboerne i området gerne flytte fra byen – heriblandt Martin Mathiesen.

- Hvis vi kommer andre steder hen, for eksempel ved min svigermor, der er der ingen vindmøller, og ingenting der larmer. Der kan høre forskellen med det samme, det er en fornøjelse, siger Martin Mathiesen.

Derfor er sagen nu taget op i et grænseoverskridende samarbejde mellem de danske myndigheder og myndighederne i Slesvig Holsten.

- Situationen i Bølå kan kun ændres i samarbejde med de tyske myndigheder. Aabenraa Kommune er ikke myndighed over de møller, der står på tysk side, så derfor skal vi søge samarbejdet, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V).

På opfordring fra Aabenraas borgmester har miljøminister Eva Kjer Hansen lovet, at hun vil se på sagen.

00:42

Aabenraas borgmester mener, at et grænseoverskridende samarbejde er afgørende for vindmøllestøj

Luk video

Du kan se hele sagen i TV SYD lørdag. Det er klokken 19.30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden