TV der bevæger dig

Dennis' virksomhed brændte ned - en uge inden åbning

00:47

Dennis Grønhøj mistede sine virksomhedslokaler i onsdagens brand i Snoghøj. Hør ham fortælle om episoden. Video: John Melin, TV SYD

Onsdagens brand i Snoghøj kostede Dennis Grønhøj sine nye lokaler til virksomheden GH Wood.

Vesterballevej 7A i Snoghøj ved Fredericia stod onsdag morgen i flammer. De flammer gjorde Dennis Grønhøj virksomhedsløs - i hvert fald når det kommer til lokaler. 

På adressen var fire virksomheder i en nyetableret bygning. Den ene var Dennis' trævirksomhed, hvorfra han fremstiller møbler.

Kun tre måneder i Snoghøj

For tre måneder siden flyttede han til byen med kontrakt på de nye lokaler, hvorfra han skulle producere plankeborde.

Men ilden onsdag har opslugt alle nyindkøbte maskiner og træprodukter, og tilbage står Dennis uden materialer og butik, men stadig med drømmen om virksomheden GH Wood.

- Vi skal jo bare op på hesten igen, siger Dennis Grønhøj til TV SYD:

- Vi skal ud for at finde nogle nye lokaler midlertidigt, indtil det her bliver bygget op igen. Vi skal have en masse maskiner og trævarer hjem, så vi kan komme i gang med at få lavet en masse møbler igen.

Sydøstjyllands Politi oplyser omkring klokken 21.30, at der onsdag aften kun befinder sig en brandmand tilbage på adressen, der skal sikre, at der ikke er flere gløder, der skulle blusse op mellem de nedbrændte bygninger.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu