Jyderne hamstrede toiletpapir og nu nødgeneratorer - men der er forskel, siger ekspert

Private køber brændstofgeneratorer som aldrig før i frygt for at miste strømmen. Ifølge energiekspert giver det ingen mening, men nu giver en adfærdspsykolog forklaring.

Vi så under coronakrisen, at folk hamstrede toiletpapir, og de fleste kan nok også huske gærkrisen tilbage i 90’erne. Meget tyder altså på, at vores forbrugsmønstre ændrer sig under en krise.

Som det seneste skud på stammen kunne TV SYD tidligere på ugen berette, at flere og flere private køber nødgeneratorer til hjemmet i frygt for at stå uden strøm – også selvom eksperterne siger, de aldrig får brug for den.

Den 13. marts 2020 fortalte TV SYD, at Syd- og Sønderjyllands Politi måtte tilkaldes, da jyder hamstrede varer i et supermarked og ikke ville forlade butikken ved lukketid.

Umiddelbart kunne man tænke, at det er de samme mekanismer, der er på spil, men ifølge adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen er den nuværende situation ikke sammenlignelig med toiletpapirshamstringen og gærkrisen.

- Krisen er mere reel her. De andre gange har vi selv skabt krisen ved at hamstre, men der er jo ikke nogen, der skynder sig at bruge strøm, fordi de vil have det før de andre, siger Anders Colding-Jørgensen.

Anders Colding-Jørgensen er uddannet adfærdspsykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med adfærd og psykologi i mere end 20 år.
Anders Colding-Jørgensen er uddannet adfærdspsykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med adfærd og psykologi i mere end 20 år.
Foto: Alex Buck

Når vi snakker gær og toiletpapir, har det altså været frygten for, at andre ville begynde at hamstre, der fik mange til at fare ned i supermarkederne og tømme hylderne.

Denne gang mener Anders Colding-Jørgensen derimod, at det er en langt mere reel frygt, der styrer folks adfærd.

- Forskning viser, at udsigten til at miste noget faktisk en meget stærkere drivkraft end udsigten til at få noget. Og her føler vi os truet på noget af det mest basale i behovspyramiden - nemlig strøm og varme, siger han.

Dermed er der altså snarere tale om, at folk finder tanken om at mangle strøm så skræmmende, at de føler sig nødsaget til at handle på det og gøre, hvad de kan for at sikre sig selv.

Eksperters ord vægter ikke særlig tungt

Den generelle bekymring for pludselig at stå uden strøm i hjemmet kom i forbindelse med, at Energistyrelsen tidligere på ugen meddelte, at vi er kommet et skridt tættere på at få brug for en nødplan.

Nødplanen indebærer blandt andet muligheden for at afbryde strømmen til private hjem i op til to timer ad gangen.

Meldingen fra såvel styrelsen som eksperter på området er dog stadig, at det er meget usandsynligt, at det kommer dertil.

- Det er ekstremt usandsynligt, at vi får de her afbrydelser, og hvis de alligevel kommer, så er de meget kortvarige, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at der bliver brug for at have en nødgenerator i almindelige hjem.
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at der bliver brug for at have en nødgenerator i almindelige hjem.
Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Faktisk har professoren, siden Energistyrelsen kom med udmeldingen, frygtet, at der ville opstå en situation, som vi ser med generatorerne.

- Jeg er ked af at høre det, for jeg mener på ingen måde, at det er nødvendigt at købe en brændstofgenerator på baggrund af udmeldingen. Det er dyrt, og man vil i mine øjne ikke få brug for den, siger han.

Når folk vælger at købe en nødgenerator til hjemmet, selvom eksperterne siger, at de aldrig får brug for den, skyldes det ifølge Anders Colding-Jørgensen, at eksperternes ord ikke vejer særligt tungt hos den enkelte.

- Frygt er som sagt en af de stærkeste følelser, vi kan opleve, og her er fornuftens stemme ikke særlig virkningsfuld, siger han og fortsætter:

- Og det er måske ikke så mærkeligt, for tit i sådanne situationer er det jo de samme eksperter, der tidligere har sagt, at der ikke ville opstå en krise.

Vi gør som de andre

Det blev indledningsvist slået fast, at der ikke var den store sammenhæng mellem hamstringen af gær eller toiletpapir og situationen med generatorerne.

Alligevel mener Anders Colding-Jørgensen, at det fænomen, der er på spil omkring hamstring, kan have en forstærkende effekt på købene af generatorer.

- Vi lader os jo altid inspirere af, hvad andre gør, og når vi så ser, at rigtig mange andre køber en generator, så kan det medføre, at vi i højere grad overvejer det selv, siger han.

Han understreger afslutningsvist, at der ikke er noget underligt i, at folk gør, hvad de kan for at passe på sig selv og ens familie.

Faktisk mener han, at situationen siger noget om det samfund, vi lever i.

- Det tyder på, at et par timer uden strøm for nogen kan betyde, at deres liv går i stå. Så måske det i virkeligheden et større udtryk for, hvor afhængige af strøm vi er, og hvor hjælpeløse vi føler os uden den, siger Anders Colding-Jørgensen.