TV der bevæger dig

Det kan du opleve som gæst på Spejdernes Lejr

Hvis man besøger Spejdernes Lejr som gæst, er der masser af gratis aktiviteter, man kan deltage i. Foto: Lars Schnoor Riisberg

Der findes mange gode grunde til at besøge Spejdernes Lejr i Sønderborg i denne uge. Også selv om du hverken har uniform, duelighedstegn eller dolkebevis.

Det er landets største spejderlejr, der er i gang på Kær Vestermark ved Sønderborg. Op mod 40.000 danske og udenlandske spejdere bruger en uge i fællesskab, men de vil gerne være endnu flere, så besøgende er mere end velkommen. Lejrens ledelse regner faktisk med 15.000 gæster om dagen.

Derfor er der planlagt cirka 90 såkaldte drop-in aktiviteter. Det er aktiviteter, som er for alle - også for gæster. Her kan man deltage i forskellige spejderløb, prøve en klatrevæg, høre mere om de fem spejderkorps, få genopladet sin mobiltelefon med en spinning-cykel, lave mad med insekter - for blot at nævne nogle af punkterne i programmet. Endelig så kan man også prøve ”The Beast” - verdens største hoppeborg.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - man møder bare op. Der er enkelte betalingsaktiviteter - men langt de fleste er gratis. Se aktiviteterne her.

På selve lejrpladsen er alle drop in-aktiviteter markeret med en stor sort ballon, der svæver over aktiviteten, så man kan finde dem. Ellers kan man via www.sl17.dk eller lejrens app klikke på aktiviteten og blive guidet til den rigtige beliggenhed.   

Hent appen til iPhone her.
Hent appen til Android her.

I øvrigt er der gratis wifi på langt størstedelen af lejrpladsen, og alle de store teleudbydere har sat ekstra telefonmaster op på lejren, så der er signal på mobilen hele tiden.

Praktiske informationer:

Er du selv i bil, så findes lejrens parkeringspladser ved at sætte GPS’en til Ingolf Nielsens Vej 15 i Sønderborg. Herefter følges anvisningerne fra vagterne på parkeringspladsen. 

Læs også Her kan du parkere ved Spejdernes Lejr

Sønderborg Kommune sørger for gratis Shuttlebuskørsel til og fra pladsen. Læs mere her: 

Læs også Spejdere betyder gratis busser i Sønderborg

Sønderborg Kommune har også en masse tilbud klar til de mange gæster, turister og spejdere, der kommer til. Find program på www.sønderborg.dk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden