TV der bevæger dig

DI-direktør til unge: Bank selv på hos virksomhederne

Sønderjyske virksomheder mangler håndværkere. Uddannelse er svaret - men manglen på lærepladser er en realitet. Direktør i DI mener, at de unge selv skal søge mere aggressivt hos virksomhederne.

Ledigheden falder i industrien. Det er ikke kun gode nyheder, for virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft. Håbet ligger de unge:

- Problemet er at få uddannet den gode håndværker, siger Erling Duus, der er direktør for DI Sønderjylland, til TV SYD. Han oplever, at virksomhederne i øjeblikket mangler snedkere, tømrere, elektrikere og smede.

Problemet ligger også i, at de unge på erhvervsuddannelserne har svært ved at finde en læreplads. Og ifølge Erling Duus står industrien selv med en del af ansvaret for at uddanne den arbejdskraft, branchen tørster efter:

- Når en virksomhed ringer og mangler en smed, siger jeg: Det er rigtigt, at du ikke kan få fat i en smed. Men det er, fordi du ikke har uddannet nogen.

Erling Duus mener dog ikke, at det kun er virksomhederne, der har ansvaret for manglen på lærepladser. Han mener, at kommunen, jobcentrene og de unge selv bør banke på døren til virksomhederne:

- Ungdommen skal ikke have berøringsangst med virksomhederne. Pres selv på, lyder direktørens opfordring.

På et år er ledigheden i industrien faldet med 68 % i Region Syddanmark.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden