TV der bevæger dig

Døm selv, hvem der taler sandt i trussel-sagen fra Vejle

Dan Arnløv hævder at være blevet udsat for trusler - men hvem taler sandt? Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Anklagerne er torsdag blevet kastet frem og tilbage mellem to Vejlepolitikere. Men hvem fortæller egentlig sandheden? Bedøm selv.

De to Vejle-politikere Dan Arnløv (Konservative) og borgmester Arne Sigtenbjerggaard (Venstre) har hele torsdagen været i åbenlys strid med hinanden på Facebook.

Historien er taget op af flere medier, og i TV SYD kunne vi i aftenens udsendelse vise et indslag, hvor de hver især giver deres version af historien.

Dan Arnløv hævder, at Arne Sigtenbjerggard skulle have truet ham til at nedtone sin kritik af Havnebestyrelsen. Truslen var ifølge Dan Arnløv, at man ville ændre konstitueringen, og ad den vej vælte ham af formandsposten i Kultur- og idrætsudvalget, hvis han ikke holdt mund.

Men det er løgn, hævder Arne Sigtenbjerggaard.

En af de to politikere fortæller ikke hele sandheden.

Hvem det er, ved kun de involverede selv, men her er et udpluk af de to politikeres udtalelser til TV SYD torsdag.

 

01:25

Er det Dan Arnløv eller Arne Sigtenbjerggaard, der fortæller sandheden om, hvad der skete i efteråret? Dan Arnløv hævder at være blevet truet på sin formandspost i Kultur- og idrætsudvalget, hvis han ikke tonede sin kritik af Havnebestyrelsen ned. Borgmesteren siger, han lyver. Se videoen med de to politikere, og bedøm selv.

Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden