TV der bevæger dig

Droner er nyeste våben mod varme-spild

Et af de forsyningsselskaber, der har gjort brug af droneflyvningerne, er Din Forsyning, der dækker Esbjerg og Varde Kommune. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Droner kan bruges til noget så praktisk som at udpege lækager på fjernvarmeledninger og undgå spild af varme og penge..

Droner har de de seneste år indtaget himlen, men ud over sjove luftfotos er dronerne det nyeste våben i kampen mod lækager i fjernvarmenettet.

Det koster måske 45-50.000 kroner at grave ned, og det gør det, uanset om vi har ramt rigtigt eller ej.

Brian Sørensen, chef for termografering, Elcon

En af Danmarks største el-tekniske virksomheder Elcon bruger dronerne, der udstyret med et termisk kamera kan få øje på varmekilder under jorden.

I stedet for først at fikse lækagerne, når de er blevet tydelige, kan dronerne overvåge rørene ved konstant at lave scanninger over hele byen. For forsyningsselskaberne betyder det, at det er slut med at grave asfalt og jord op i blinde som tidligere, hvis der er mistanke om et brud på en varmeledning.

- Det koster måske 45-50.000 kroner at grave ned, og det gør det, uanset om vi har ramt rigtigt eller ej, så det er vigtigt, at vi rammer rigtigt, fortæller Brian Sørensen, chef for termografering, Elcon.

Sådan ser det ud, når dronens termiske kamera scanner fjernvarmenettet. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Dronen dækker hele byen

Selvom man i virksomheden Elcon i mange år har brugt termiske kameraer monteret på droner til at finde lækager, så er dronen med til opdage steder, som ingen andre kan komme til.

Alle vil være irriterede over, at der bliver gravet ude i deres vej.

Anders Linde, bestyrelsesformand hos Din Forsyning

- Normalt har vi kørt ud med biler, hvor vi kunne termografere fra bilens tag. Men fem procent af ledningsnettet kan vi ikke komme til i bil, da de ligger bag huse og i svært tilgængeligt terræn. Det problem løser dronen, forklarer Brian Sørensen.

En drone som denne koster en kvart million kroner. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Til gavn for borgerne

Et af de forsyningsselskaber, der har gjort brug af droneflyvningerne, er Din Forsyning, der dækker Esbjerg og Varde Kommune. Bestyrelsesformand hos Din Forsyning, Anders Linde, mener, at dronerne kommer borgerne til gavn, både i deres hjem og på gaden.

- Inde hos den enkelte borger kan bruddet på et fjernvarmeledning resultere i, at vedkommende ikke får den temperatur ind, som vedkommende skal have - og det er jo vigtigt, for det er det, man betale for, forklarer Anders Linde.

Også ude på gaden mener Anders Linde, at der er store gevinster ved at bruge dronerne, da de sikrer, at der ikke skal graves mere end højst nødvendigt.

- Alle vil være irriterede over, at der bliver gravet ude i deres vej. Derfor er det væsentligt at finde hullerne med det samme.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden