TV der bevæger dig

Dyre familiesammenføringer koster kommunerne

01:57

På Fanø har politikerne nu besluttet at bygge pavilloner, hvor flygtninge kan bo. Video: Bárður Michaelsen, TV SYD.

Familien Kellou bor i sommerhus på Fanø. Foto: Rikke Stange Laursen, TV SYD

1 af 2

Et rundspørge, som TV SYD har lavet viser at flere Syd- og Sønderjyske kommuner er udfordrede, når det kommer til at finde boliger til flygtninge.

Flere kommuner i det Syd- og Sønderjyske har svært ved at finde boliger til flygtninge og deres familiemedlemmer, der kommer hertil igennem familiesammenføringer.

På Fanø har politikerne nu besluttet at bygge pavilloner, hvor flygtninge kan bo. Det sker efter at kommunen har skullet betale store regninger for at have flygtningefamilier indlogeret på hoteller, bed & breakfast og sommerhuse.

I juni fik kommunen blandet andet en regning efter at en syrisk familie på kommunens regning var blevet indkvarteret på bed & breakfast. I alt lød regningen på 35.900 kroner for seks menneskers indkvartering i tre uger.

- Ofte får vores folk på kommunen først at vide, at en flygtning har fået familiesammenføring få dage før at børn og hustru ankommer til kommunen. Det betyder at vi hurtigt og med meget kort varsel må booke dem ind de ledige sommerhuse og hoteller der findes, forklarer Fanøs borgmester Erik Nørreby (V) til TV SYD.

Borgmesteren oplyser at der på øen lige nu er en stor boligmangel. På Fanø regner man med i alt at skulle modtage syv flygtninge fra Udlændingestyrelsen. Derudover kommer dem, der opnår familiesammenføring. Alene i årets seks første måneder kom der 15 personer til øen igennem familiesammenføring.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden