TV der bevæger dig

EfB vil forstærke truppen

Foto: Hans Lausten, TV SYD

Efter Esbjerg onsdag præsenterede et halvårsregnskab med et plus på 6 millioner kroner, melder klubben ud, at de leder efter forstærkninger af truppen.

Salgene af Eddi Gomes, Martin Pusic og Jakob Ankersen har givet Esbjerg fB et overskud fra transfer- og lejeindtægter på 17,5 millioner kroner i første halvår af 2015. Overskuddet for hele selskabet er på 6 millioner kroner, og nogle af pengene ser ud til at skulle investeres i nye spillere.

Det er i hvert fald, hvad Esbjerg fB melder ud tirs

dag i halvårsregnskabet.

- Vi agter løbende at forny og forstærke vores trup med spillere udviklet i egen ungdomsafdeling og profiler udefra. Investeringerne i truppen skal dog ske på et bæredygtigt grundlag, så vi bevarer den økonomiske stabilitet, der er oparbejdet i de seneste to år. Vi bevæger os på en knivsæg, hvor salg af spillere er blevet en uomgængelig del af driften, og vi skal til enhver tid bevare balancen mellem sportslige og økonomiske hensyn for varigt at sikre topfodbold i Esbjerg, siger Søren Poulsen, der er adm. direktør i EfB, i en pressemeddelelse.

Den sportslige ledelse har en lille uge til at finde de rette spillere, da transfervinduet lukker den 31. august. Esbjerg ligger pt. næstsidst i Superligaen. Kun Hobro har fået en dårligere start end de vestjyske spillere.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden