Elever på ni skoler får kortere skoledage - se hvilke her

Skoler fra seks kommuner i Syd- og Sønderjylland har fået lov til at forkorte elvernes skoledag i et forsøg, der løber fra det nye skoleår og tre år frem.

Eleverne fra ni skoler fordelt på seks af de Syd- og Sønderjyske kommuner kan i de kommende tre år se frem til kortere skoledage.

Skolerne er udvalgt efter de har ansøgt undervisningsministeriet om lov, og en af de skoler, som har fået deres ansøgning godkendt, og fra efter sommerferien kan sende de støste elever en anelse tidligere hjem, er Lagoniskolen i Vojens.

Eleverne på Lagoniskolen går fra at have 35 timer ugenligt til efter sommerferien kun at skulle have 30 timer om ugen. 

quote

Vi er meget glade for at kunne komme igang med at undervise vores ældste elever i hold på tværs af årgange, og ikke mindst give dem en fast mentor, og dermed meget mere faglig sparring,

Thomas Kjær Nielsen, skoleelever, Lagoniskolen, Vojens

For elever og lærere betyder det meget for en meget bedre skoledag med bedre forberedelsestid for lærerne, og ikke mindst en mentorordning for alle de berørte elever fra 7.- 10. klasse, siger skoleleder Thomas Kjær Nielsen til TV SYD.

- Vi er meget glade for at kunne komme igang med at undervise vores ældste elever i hold på tværs af årgange, og ikke mindst give dem en fast mentor, og dermed meget mere faglig sparring, siger Thomas Kjær Nielsen.

Efter skolereformen blev indført i 2014, har de lange skoledage med mellemrum været under massiv kritik, og flere skoler har ønsket at kunne forkorte de lange dage for børnene.

På landsplan bliver det nu muligt for 50 skoler fra 29 kommuner, som deltager i det tre-årige forsøg med en kortere skoledag, og undersviningsminister Merete Riisager (V) er glad for at forsøget nu endelig kan komme igang.

quote

Jeg har fået mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at tilpasse deres skoledag bedre til, hvordan det passer lokalt. Med dette forsøg tager vi første skridt til at indrette skoledagen bedre de steder, hvor der er et behov.

Merete Riisager, (V), Undervisningsminister 

- Jeg har fået mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at tilpasse deres skoledag bedre til, hvordan det passer lokalt. Med dette forsøg tager vi første skridt til at indrette skoledagen bedre de steder, hvor der er et behov. Jeg glæder mig over den store interesse for at deltage,” siger undervisningsministeren.

Undervisningsministeren var modstander af den nye skolereform, som har givet eleverne længere skoledage. Men hun afviser, at målet med forsøget er at afvikle reformen. 

Hos Skole og Samfund hilser man forsøget velkommen.

- Det er super fint, at vi laver et forsøg med kortere skoledag, fordi for os handler det om kvalitet. Og er der kvalitet på en kort dag er det bedre end en lang dag med ringere kvalitet. Så det gælder om at prøve ting af, siger Mette With Hagensen, Landsformand Skole og Forældre til  TV SYD.

Før forsøgene går igang, kan der være en formel godkendelse i byrådene. Sådan er det i Horsens Kommune, hvor tre skoler er udvalgt til at deltage i forsøget.

Forsøget evalueres af Undervisningsministeriet efter to år, således at der inden udgangen af skoleåret 2019/20 kan tages samlet stilling til resultaterne af forsøget.