TV der bevæger dig

En anholdt efter dødsfald i Esbjerg

Ejendommen i Kvaglund er afspærret.

1 af 8

35-årig er fundet død efter fald ned ad trappe i Kvaglund i Esbjerg. Retsmediciner vurderer sagen. Politiet har tilbageholdt lejlighedens indehaver.

En mand er blevet anholdt af politiet i forbindelse med undersøgelsen af en 35-årig mands dødsfald i Esbjerg.

Den 35-årige blev fundet torsdag morgen og var tilsyneladende faldet ned ad en trappe i Kvaglund.

Efter flere timers undersøgelser på stedet ved politiet ved middagstid endnu ikke, om der er tale om en ulykke eller om en forbrydelse.

Ved middagstid oplyser vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau, at en retsmediciner på stedet ikke umiddelbart har kunnet komme med en konklusion.

Den 35-årig overnattede hos den anholdte mand i lejligheden i Kvaglund. Begge tilhører misbrugsmiljøet og er kendt af politiet.

Den døde mand skal fredag formiddag obduceret på Retsmedicinsk Afdeling i Odense for at fastslå dødsårsagen.

Vicepolitiinspektør Bent Thuesen siger til TV SYD, at politiet har tilbageholdt lejlighedens indehaver for at sikre, at han ikke fordufter, inden dødsårsagen er klarlagt.

Han forventer ikke, at der er en afklaring af det spørgsmål i dag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden