TV der bevæger dig

Én nede – tre tilbage i pælesidning

00:22

Onsdag kl. 17 startede fire unge mænd med at sidde på pælene i Juelsminde Havn til offentligt skue for en masse tilskuere. De deltager i en konkurrence om, hvem der kan holde ud længst tid på en pæl, der står placeret i vandet i havnen.

Onsdag begyndte den traditionsrige konkurrence i pælesidning til Fest i Hvalen i Juelsminde. Nu er en af deltagerne hoppet af.

De startede med at være fire. Nu er de kun tre tilbage her halvvejs i konkurrencen.

Onsdag kl. 17 kravlede fire unge mænd op på pælene i Juelsminde Havn til offentligt skue for en masse tilskuere. De deltager i en konkurrence om, hvem der kan holde ud længst tid på en pæl, der står placeret i vandet i havnen.

De deltagere, der er tilbage, når konkurrencen slutter søndag, vil dele en hovedpræmie. Sidste år klarede kun én person de 96 timer på pælen og vandt dermed 44.500 kroner.

Han havde tabt sine regnbukser, og han var gennemblødt. Han havde bøvl med ryggen, og vejrudsigten lovede syv timers regn non-stop.

Pernille Juul-Nielsen, arrangør af konkurrencen

Natten til fredag måtte den første deltager så opgive drømmen om hovedpræmien.

- Kl. 23 i aften bad han om at blive hentet ind fra pælen. Han havde tabt sine regnbukser, og han var gennemblødt. Han havde bøvl med ryggen, og vejrudsigten lovede syv timers regn non-stop, og det var mere end, han kunne overskue. Og det kan jeg godt forstå, siger Pernille Juul-Nielsen, der er arrangør af konkurrencen, til TV SYD.

Pælsesidningskonkurrencen i Juelsminde er den eneste i verden, hvor der er lagt op til, at deltagerne skal sidde 96 timer på en pæl uden overhovedet at få lov til at forlade den.

Nu skal de resterende tre forsøge at holde sig på pælen til på søndag.

- Status er, at de har ondt i kroppen, men mentalt er de ved at være ovenpå igen, fordi de nu er ved at være tørre igen. Og der er lys forude og en dag forude, og ikke regn og en lang nat, siger Pernille Juul-Nielsen.

Der er gratis adgang alle dage til Fest i hvalen i Juelsminde, hvor der udover pælesidning også kan opleves live-musik og sjove aktiviter for børn og voksne. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden