TV der bevæger dig

Enhedslisten i Fredericia vil boykotte israelske varer

Foto: TV SYD Foto: TV SYD

Fredericia kommune kan efter Enhedslistens opfattelse ikke længere forsvare køb og brug af israelske varer.

Vi har henover sommeren været vidner til Israels brutale fremfærd i Palæstina med drab af civile, bombninger af hospitaler og den totale overtrædelse af alle folkeretslige regler.

Dette er lagt oven i, at Israel i årevis har frataget den palæstinensiske befolkning alle borgerrettigheder.

Israel må presses til forhandlingsbordet. Her kan Fredericia gå foran og gøre sit for at presse Israel ved at stoppe med at købe israelske varer.

-I Fredericia skal vi selvfølgelig ikke købe varer af en besættelsesmagt, der opfører ulovlige bosættelser og som nu fører ulovlig angrebskrig mod Gazas civilbefolkning, udtaler byrådsmedlem for Enhedslisten Cecilie Roed Schultz.

Enhedslisten foreslår ligeledes, at eventuelle officielle besøg fra eller i Israel boykottes af kommunen.

Herudover foreslår Enhedslisten, at Fredericia kommune hurtigst muligt går i gang med at oprette forbindelser til en palæstinensisk venskabsby. Videre, at man i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Røde Halvmåne inviterer palæstinensiske børn til Fredericia, så de kan opleve fred og demokrati.

Det er meget vigtigt for os at understrege, at vores forslag ikke er vendt imod jøder eller andre befolkningsgrupper, men kun imod staten Israels regering og for fredelig sameksistens i Mellemøsten. Samtidig vil vi understrege, at vi ikke støtter Hamas' vold mod civile, men understøtter den civile palæstinensiske befolknings ret til at leve et normalt liv i fred og ro under trygge vilkår - uden israelsk besættelse og undertrykkelse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden