Er det her dit porcelæn? Eller mangler du dine golfkøller eller din boremaskine?

Nær et grønt område i Esbjerg har politiet fundet en række genstande, som de nu efterlyser ejerne til. 

Må du smide dit  sportstøj i en plastikpose, fordi din sportstaske er blevet stjålet? Eller drikke kaffe af en underkop, fordi din kaffekande og kaffekopper er blevet neglet af en tørstig tyv? 

Så kan det være at Syd- og Sønderjyllands Politi ligger inde med dit porcelæn eller din taske. Lørdag for knap to uger siden - nærmere betegnet den 3. november - fandt politiet nemlig en række genstande nær et grønt område ved krydset Storegade/Strandby Kirkevej i Esbjerg.

Makita bore/skruemaskine i transportkuffert med initialerne
Makita bore/skruemaskine i transportkuffert med initialerne
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Er det her dit?

Genstandene stammer muligvis fra indbrud, hvor gerningsmændene har efterladt effekterne. Der er tale om følgende:

  • Papkasse med kaffekande, kaffekopper og serveringsfad i porcelæn fra Bucka & Nissen
  • Makita bore/skruemaskine i petroleumsfarvet transportkuffert, mærket med initialerne "HK", ”HKS” og ”HKS 1899”
  • Sort og grå Fz Forza sportstaske med søm, skruer m.m.
  • Gryder, kasseroller og dørslag i metal
  • Sort Hummel sportstaske med modem, kabler m.m.
  • Diverse tøj, sportstøj m.m. fra Yonex, Minymo m.m.
  • Papkasse med plastictallerkner, DVD og bordlamper m.m.
  • Sort smykkeskrin fra CityGuld, Kongensgade i Esbjerg med sølvkæde, diverse vedhæng samt øreringe
  • Golfkøller

Ejerne kan kontakte Servicecentret på telefon 1-1-4.